lørdag den 20. august 2011

Banankage

Det skal du bruge:
300 g sukker
200 g smør
250 g mel 
2tsk. Bagepulver
6 æg
1 tsk. Vanillie
6 moste modne bananer
evt. revet ingefær og/eller kanel efter smag og behag ;)

Topping:
100 g mørk chokolade
1 dl piskefløde

Pynt:
blåbær og valnødder


Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.

1: Smelt smør og lade det køle lidt af imens du forbereder resten. 
2: Bland mel og bagepulver. 
3: Pisk æg, sukker og vanilie til en luftig masse. 
4: Vend skiftevis en smule af melblandingen og det smeltede smør i æggeblandingen. 
5: Til sidst tilsættes bananer. 
6: Det hele hældes i form beklædt med bagepapir el feks en smurt springform.
7: Bages i midten af ovnen i ca. 55 min. Den er færdig, når man kan stikke en kødnål eller lignende midt i kagen og den kommer ud ren.
8: Lad kagen køle af.

Topping:
1: Chokoladen smeltes og piskefløden røres i. 
2: Chokoladen smøres ud over kagen og størkner. 
3: Kagen pyntes med blåbær eller valnødder eller andet og så er den klar til servering.

Tip: Hvis ikke hele kagen spises kan den med fordel fryses og tages op ved senere  
lejlighed :) den smager rigtig godt kold!

Variant: 

 chokoladeganache som topping og i mellem :)
  • 70 g smør
  • 200 g chokolade
  • 1 – 2 spsk fløde

1: Smelt chokolade og smør ved svag varme (eventuelt over vandbad). Tag af varmen og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af, til den er blevet lækker og tyk. 

2: Del kagen i to og smør chokoladeganachen i midten, læg kagen sammen og smør resten af chokoladeganachen på toppen og på kagens sider ved hjælp af en dejskraber eller lignende.
3: Pynt siderne med de hakkede nødder.

fredag den 19. august 2011

Lækre boller til fødselsdag, brunch el som burgerboller.

Mængde: ca 16 boller (lidt færre hvis opskriften bruges til burgerboller)

Det skal du bruge:
25 g gær
2 dl lunken vand
3 dl yoghurt (neutral el frugt - gør ikke så meget)
1/2 dl olie
1,5 tsk salt
2 revne æbler
150 g fuldkornshvedemel
6 spsk solsikkekerner
700 g hvedemel

Pynt:
1 pisket æg og solsikkekerner.

Sådan gør du:
1: Gæren røres ud i vandet.
2: Rør yoghurt, olie, salt, æble, fuldkornsmel og solsikkekerner i.
3: Hvedemel røres i lidt ad gangen. Hold lidt igen med melet, dejen skal være meget fedtet!!
4: Lad Dejen hæve et lunt sted i en time.
5: Herefter formes dejen til boller, så godt det nu kan lade sig gøre med den fedtede dej, de må gerne toppes lidt op, da de alligevel vil flyde lidt ud.
       Skal de bruges til burgerboller laves lidt større og fladere boller.
6: Bollerne ligges på en bageplade med bagepapir. Læg et fugtigt viskestykke henover og lad dem hvile i 20 min.
7: Tænd ovnen på 220 grader (200 grader hvis varmluft).
8: Inden bollerne skal i ovnen pensles de med det piskede æg og drysses med solsikkekerner.
9: Bag bollerne til de er gyldne og hul lyd når du banker dem i bunden. (ca. 20 min).

Nydes lune...

Tip:
Er der boller tilovers kan de fryses ned. Så er de nemme og hurtige at tage op. Blot kom de frosne boller i en varm ovn ( ca. 200 grader) og varm dem i 5-10 min til de er lune i midten, så har du (næsten) friskbagte boller ;)


Pandekager - nem og fedtfattig

Mængde: ca. 14 pandekager i alt :)

Du skal bruge:
125 g hvedemel
1/4 tsk salt
En knivspids vaniljepulver
1/2 tsk kardemomme
3 store æg
2,5 dl kærnemælk

Sådan gør du:
1: Kom mel, salt, vaniljepulver og kardemomme i en skål og lav en lille fordybning i midten.
2: Slå æggene ud i fordybningen og pisk sammen (gerne med et elektrisk piskeris, det er lettest). Det er ikke sikkert at de fanger alt melet, det er okay.
3: Tilsæt kærnemælken lidt ad gangen og pisk imellem for at få rørt klumper ud.
4: Lad dejen hvile i 30 min. Eller sæt den i køleskabet et par timer el natten over.
5: Brug en pandekagepande så er det nemmest at lave pandekagerne og man behøver ikke fedtstof andet end til den første.
6: Skru godt op for varmen på blusset. Når panden er varm smeltes en klat smør til den første pandekage (jeg plejer ikke at bruge smør til de efterfølgende).
7: Kom dej på panden så. Lige så snart pandekagen er brun nedenunder og oversiden ikke længere er flydende, skal pandekagen vendes.
8: Når begge sider er brunet kommes den færdige pandekage (og de efterfølgende pandekager) på en tallerken/fad. Fadet dækkes med sølvpapir og evt et viskestykke henover, for at holde på varmen og bevarer pandekagerne bløde.

torsdag den 18. august 2011

Dadler i friskt svøb..

Dadler med serranoskinke og bladselleri..

Det skal du bruge:
1-2 stænger bladselleri
12 dadler uden sten
70 g serranoskinke i skiver (kan fås i netto til ca. 10 kr)
12 tandstikker
friskkværnet peber

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
1: skyl bladsellerien og skær den i 1/2 cm tykke skiver. Gerne skråt, så skiverne bliver lidt længere.
2: Læg et stykke selleri i hver dadel.
3: Halver skinkeskiverne på langs og rul nu en halv skive omkring hver dadel og stik en tandstik igennem.
4: Læg dadlerne på en bageplade med bagepapir og kværn peber henover
5: Bag i ca. 8 min indtil skinken tager farve.

Server dadlerne lune..mums :)

De små agurke-chorizo hapsere :)

Det skal du bruge:

1/2 agurk
chorizopølse (jeg bruger normalt 1/2 af den økologiske fra netto, koster ca. 35 kr)
Friske basilikumblade
Hvidløgsflødeost (jeg bruger normalt den runde fra netto til omkring 10 kr)

Sådan gør du:


1: Skær pølsen i 1/2 cm tykke skiver.
2: Skær agurken i skrå skiver, så de bliver lidt aflange i stedet for runde.
3: Læg et basilikumblad ovenpå agurkeskiven. Herefter en lille klat hvidløgsost og oven i denne sættes pølsekiven på højkant.

så er hapserne klar..

Slikærter i gremolataolie - snack

Til 4 personer

Det skal du bruge:
150 g slikærter
3 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 økologisk citron
1 lille fed hvidløg
2 spsk hakket bredbladet persille
salt

Sådan gør du:
1: Rør olien med fint revet skal fra en halv citron og lidt saft. 
2: Vend nu med revet hvidløg, persille og lidt salt. Vend slikærterne heri.
3:  Opbevar køligt, indtil de skal serveres.

Aubergineruller med ricotta - tapas

Til 4 personer


Du skal bruge: 
1 aubergine
2 spsk salt
olivenolie
1⁄2 pose pinjekerner
1⁄2 bæger ricottaost
en lille håndfuld friske urter; f.eks. oregano, mynte, basilikum
salt og peber.

Sådan gør du:
1: Skær auberginen i ca. 3 mm tynde skiver. Læg skiverne i lag på hinanden med salt imellem alle skiver. Lad stå 30 minutter – saltet trækker bitterstoffer ud, og det er nødvendigt. 
2: Sæt ovnen på 225 grader. 
3:Skyl saltet fra, og dup auberginen tør. Læg den på en bradepande med bagepapir. Pensl lidt olie på begge sider. 
4: Bag nu auberginen, ind- til godt gylden. Kig efter 8 minutter. Tag ud, og afkøl helt.
5: Rist pinjekerner gyldne på en pande. Afkøl. 
6: Vend ricotta med pinjekerner og urter. Smag til med salt og peber.
7: Læg lidt fyld på hver aubergineskive, og rul sammen. Luk med tandstik. 

Opbevar i køleskab, indtil de skal serveres.

Syltede valnødder - særlig godt til ost

Syltede valnødder
              2 00 g valnøddekerner
               200 g brun farin
                saft af en 1/2 citron
               saft af 1/2 appelsin
               1 vanillestang
               vand
Sådan gør du:
1: Skold valnødderne, skyl dem grundigt og gnubbet dem lidt, for at få det meste af den lidt bitre hinde af.
2: Kom det hele I en gryde, dæk med van dog tænd for lav varme. Det skal lige simre lidt i kanten.
3: Så skal det ellers bare stå der i 1 1/2-2 timer, indtil vandet er kogt meget ind og er blevet lækker sirupsagtig.
Så ellers i køleskabet til afkøling inden de kan nydes sammen med ost el andet..

Hjemmelavede saltristede mandler


Ingredienser:
250-300 g usmuttede mandler.
4-5 spsk. fint salt.
1.: Hæld mandlerne i en skål og drys saltet ved.
2.: Hæld kogt vand (afkølet til ca. 60 grader) på mandlerne til de er næsten dækket. Rør rundt og lad dem stå et par min. til saltet er helt opløst.
3.: Tænd ovnen på knap 150 grader – gerne med varmluft. Hæld vandet fra mandlerne og lad dem dryppe godt af. Spred dem ud over en bageplade med bagepapir og sæt dem i den varme ovn.
4.: Lad mandlerne riste i 20-25 min. til de er lækre og sprøde (smag på én).
En lækker snack..evt til tapasbord.

Ovnsyltede tomater - dem fra nytår ;)


Antal personer: 6

Det skal du bruge:
• ½ kg små tomater (Cherry el blomme)
• ½ dl sherry- el. rødvinseddike (vi brugte æblecidereddike, da det var det vi havde :))
• 2 spsk. olivenolie
• 1 dl honning (eller æblesirup)
• 1 gren rosmarin
• 2 kviste timian
• 1-2 laurbærblade

Sådan gør du:
1: Tænd ovnen på 150°. 
2: Skyl tomaterne, og læg dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden. 
3: Prik dem med en gaffel. 
4: Fordel eddike, olivenolie, honning og krydderurter over tomaterne.
5: Stil fadet i ovnen i 30-40 min. 
6: Lad tomaterne afkøle, og stil dem i køleskabet, til de skal serveres. Kan også serveres varmt.

Langtidsbagte tomater - super til tapas el pasta/pizza.

Cherrytomater (antal efter ønske)
Tørrede krydderurter feks. basilikum og timian.
Salt og sukker
olie
hvidløg

1: Halver tomaterne og læg dem på bagepapir på bradepanden.
2: Drys tomaterne med tørrede krydderurter som basilikum, timian etc. (ikke oregano, da det kommer til at minde lidt for meget om pizza). 
3: Drys med salt og sukker (sukker er vigtigt for at få den runde smag frem i tomaterne).
4: Rør olivenolie med rigeligt presset hvidløg og dryp olien over tomaterne.
5: Bag tomaterne ved 110-120 grader, til de er til de er faldet til halv højde og siderne er begyndt at krølle indad (tiden afhænger af størrelse, modenhed, ovnens temperatur m.m., men et bud vil være omkring 1 1/2 time ). 
6: Tag tomaterne ud og lad dem køle lidt af. 

Hvis du vil spare mere på energien, kan du bage tomaterne ved lidt højere temperatur. Du kan også sætte pladen nederst i ovnen samtidig med at du fx bager knækbrød og skrue ned til 110 grader, når knækbrødet er bagt.


Kan godt laves et par dage i forvejen..




Daim-islagkage
 - en sikker vinder!


mandelmarengsbund
                150g mandler
                2½ dl flormelis
                1 tsk bagepulver
                4 æggehvider
                springform
                smør og hvedemel til formen
 

Daim-is
                3/4 dl sukker
                4 æggeblommer, pasteuriserede
                3 dl piskefløde
                1 dobbeltdaim
                1 tsk vaniljesukker

 
pynt
                1 daim
                jordbær
 
 

1. Mandelmarengsbunden: tænd ovnen på 175 grader
 smør springformen, og drys den med mel

2. hak mandlerne meget fint i en blender eller foodprocesser. Bland mandler, flormelis og bagepulver i en skål. Pisk æggehviderne helt stive i en anden skål, og vend dem i mandelblandingen.

3. Hæld mandelmarengsdejen i springformen, og bag den i ovnen i ca. 30 min. Tag den ud og lad den afkøle helt i formen.

4. Daim-is: pisk sukker og æg til en lys og luftig masse. Pisk følden til let flødeskum i en anden skål.

5. Vend hakket daim og vaniliesukker i æggemassen. Vend derefter flødeskummet i, så du får en luftig creme.

6. Hæld cremen over den afkølede marengsbund i springformen. Dæk til med husholdningsfilm  og sæt kagen i fryseren i mindst 4 timer
7.
Servering: tag kagen ud af fryseren ca. 30 min. før servering. Pynt den med hakket daim og halverede jordbær.
 

Det skulle være det :)

Mmm Cheesecake


Cheesecake
200 g kiks (digestive)                          400 g philidelphia flødeost
75 g smør                                             2 æg
150 g sukker                                         3 tsk vaniliesukker
0.5 L cremefraise (18%)                      
Topping: 250 g bær (frosne), 50 g sukker, 1-2 spsk jævning.

1.      Tænd ovnen på 190 grader. (ikke varmluft)
2.      Smør springformen med smør.
3.      Knus kiksene helt fint, kom dem evt. i blænderen og blænd dem til smulder.
4.      Smelt smøret og kom kiksene i. Fordel herefter kiksemassen i formen. Tryk bunden godt sammen.
5.      Kom ost, 2 æg, 100 g sukker og 1 ½ tsk. vaniliesukker i blænderen og blænd det sammen.
6.      Hæld massen over kiksebunden og sæt formen i den varme ovn. Bag i ca. 20 min. Kagen tages ud når massen er stivnet hvilket ca. passer med 20 min. I ovnen. 
7.      Kagen køler af i ca. 20 min.
8.      I mens hældes creme fraise, 50 g sukker og 1½ tsk vaniliesukker i blænderen og blændes.
9.      Denne masse hældes hen over den bagte kage, er bedst hvis man holder en ske under, så strålen rammer denne før at den rammer kagen, så undgår man at lave hul i kagen J
10.  Bag i ovnen i 10 min.
11.  Kagen køles af, dækkes herefter til og sættes så i køleskabet. Smager bedst hvis den får lov at stå et døgn i køleskabet.
Topping:
1.      Varm bærene (jeg brugte hindbær) op med 3 spsk vand. Skal ikke koge.
2.      Smag til med sukker ( ca. 50 g). Skal helst ikke blive for sød, da kagen er meget sød.
3.      Lad det simrekoge og hæld jævning i til du får en frugtgrødtyk konsistens. (varer lige et minuts tid før jænvingen virker, så afvent lige før I putter mere i)
4.      Toppingen kan laves i forvejen, men hældes først over kagen en times tid før denne skal spises, ellers trækker den ned og farver kagen)
God fornøjelse! 

Lækker Koriander-ærtesuppe med rejer


2 pers:
400 g ærter (fra frost)
1 løg
1 fed hvidløg
6 dl vand
1 bouillonterning
1 lille håndfuld hakkede, friske korianderblade, evt. friske mynteblade.
125 g Mascarponeost
1 skvat fløde
½ tsk chiliflager
salt og peber


170g rejer i lage
Citronsaft
Lidt hakkede, friske korianderblade

Suppe:

1: Hak løg og hvidløg. Svits dem i olie.
2: Svits de friske koriander, mynteblade og chili med.
3: Svits ærterne med i et minutstid.
4: Tilsæt vand og bouillon. Bring i kog et par minutter.
5: Benyt en stavblender til at blende suppen.
6: Tilsæt mascarpone og et skvat fløde. Bring i kog kortvarigt.
·      Evt kan punkt 1-5 laves i forvejen. Når suppen så skal spises udføres punkt 6.
7: smag til med salt og peber.

Tilbehør:

1: Si lagen fra rejerne.
2: Vend rejerne i citronsaft og de hakkede korianderblade.
3: Stil på køl til suppen er klar.

Server den varme suppe. Kom rejerne i og nyd med et godt brød.