torsdag den 18. august 2011

Aubergineruller med ricotta - tapas

Til 4 personer


Du skal bruge: 
1 aubergine
2 spsk salt
olivenolie
1⁄2 pose pinjekerner
1⁄2 bæger ricottaost
en lille håndfuld friske urter; f.eks. oregano, mynte, basilikum
salt og peber.

Sådan gør du:
1: Skær auberginen i ca. 3 mm tynde skiver. Læg skiverne i lag på hinanden med salt imellem alle skiver. Lad stå 30 minutter – saltet trækker bitterstoffer ud, og det er nødvendigt. 
2: Sæt ovnen på 225 grader. 
3:Skyl saltet fra, og dup auberginen tør. Læg den på en bradepande med bagepapir. Pensl lidt olie på begge sider. 
4: Bag nu auberginen, ind- til godt gylden. Kig efter 8 minutter. Tag ud, og afkøl helt.
5: Rist pinjekerner gyldne på en pande. Afkøl. 
6: Vend ricotta med pinjekerner og urter. Smag til med salt og peber.
7: Læg lidt fyld på hver aubergineskive, og rul sammen. Luk med tandstik. 

Opbevar i køleskab, indtil de skal serveres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar