Mængde: ca 16 boller (lidt færre hvis opskriften bruges til burgerboller)
Det skal du bruge:
25 g gær
2 dl lunken vand
3 dl yoghurt (neutral el frugt - gør ikke så meget)
1/2 dl olie
1,5 tsk salt
2 revne æbler
150 g fuldkornshvedemel
6 spsk solsikkekerner
700 g hvedemel
Pynt:
1 pisket æg og solsikkekerner.
Sådan gør du:
1: Gæren røres ud i vandet.
2: Rør yoghurt, olie, salt, æble, fuldkornsmel og solsikkekerner i.
3: Hvedemel røres i lidt ad gangen. Hold lidt igen med melet, dejen skal være meget fedtet!!
4: Lad Dejen hæve et lunt sted i en time.
5: Herefter formes dejen til boller, så godt det nu kan lade sig gøre med den fedtede dej, de må gerne toppes lidt op, da de alligevel vil flyde lidt ud.
Skal de bruges til burgerboller laves lidt større og fladere boller.
6: Bollerne ligges på en bageplade med bagepapir. Læg et fugtigt viskestykke henover og lad dem hvile i 20 min.
7: Tænd ovnen på 220 grader (200 grader hvis varmluft).
8: Inden bollerne skal i ovnen pensles de med det piskede æg og drysses med solsikkekerner.
9: Bag bollerne til de er gyldne og hul lyd når du banker dem i bunden. (ca. 20 min).
Nydes lune...
Tip:
Er der boller tilovers kan de fryses ned. Så er de nemme og hurtige at tage op. Blot kom de frosne boller i en varm ovn ( ca. 200 grader) og varm dem i 5-10 min til de er lune i midten, så har du (næsten) friskbagte boller ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar